Vil du være med til at skabe stærke kunderelationer, engagerende
content og et tættere community omkring et af Nordens hurtigst
voksende beauty brands?
Hos Nailster søger vi en kreativ, udadvendt og
kommunikationsstærk kollega til vores nye Customer
Relations-afdeling. Afdelingen samler kundedialog, sociale medier,
community og contentproduktion – og er tæt på kunderne hver dag.
Rollen passer til dig, der elsker sociale medier, har sans for
æstetik og trives med dialog, relationer og brandoplevelser. Du
bliver en del af teamet, der omsætter kundernes spørgsmål, ønsker
og feedback til inspiration, content og bedre oplevelser på tværs
af kanaler.
Hvem er vi?
Nailster er et dansk beauty brand med kunder i Danmark, Sverige,
Norge, Finland og resten af Europa. Vi hjælper hver dag tusindvis
af kvinder med at skabe flotte negle derhjemme gennem produkter,
guides, videoer, inspiration og personlig vejledning.
Du bliver en del af et ambitiøst team med højt tempo, korte
beslutningsveje og masser af idéer. Hos os er der ikke langt fra
tanke til handling – og du får mulighed for at sætte dit præg på
et brand i vækst.
Dine arbejdsopgaver
Planlægge og producere content til TikTok, Instagram og Facebook.
Medvirke foran kameraet i videoer, reels, annoncer og andre contentformater.
Bidrage til content til sociale medier, mail, web og andre relevante platforme.
Udvikle idéer til videoer, kampagner og paid social-content.
Skabe content med udgangspunkt i trends, kundeindsigter og spørgsmål fra vores community.
Arbejde med community management på tværs af platforme.
Besvare kommentarer og beskeder på Facebook, Instagram og TikTok.
Styrke dialogen med kunderne i vores neglegrupper.
Opsøge, udvælge og genbruge kundegenereret content.
Skabe positive og nærværende kundeoplevelser via mail, chat, telefon og sociale medier.
Guide kunder i produkter, ordrer og brugen af Nailsters univers.
Omsætte kundefeedback til inspiration, guides, content og forbedringer.
Vi forestiller os, at du
Elsker sociale medier og følger med i trends.
Er tryg ved at stå foran kameraet.
Skriver og kommunikerer klart, positivt og professionelt.
Er god til at skabe relationer og tryghed i dialogen med andre.
Har grafisk sans og blik for æstetik.
Kan arbejde struktureret og selvstændigt.
Er nysgerrig på AI-værktøjer som ChatGPT.
Trives i et miljø med højt tempo, mange idéer og flere bolde i luften.
Det er et plus, hvis du
Har erfaring med TikTok, Instagram Reels eller UGC.
Har arbejdet med community, kundeoplevelser eller sociale medier før.
Har erfaring med Zendesk eller Shopify.
Har interesse for beauty, negle eller e-commerce.
Kan forstå eller skrive svensk.
Har du ikke erfaring med det hele? Det vigtigste er, at du har
lysten, energien og evnen til at lære. Resten kan vi hjælpe dig
med.
Hos Nailster får du
En central rolle i vores nye Customer Relations-afdeling.
Mulighed for at arbejde tæt med både community, content og kunderelationer.
Stor indflydelse på vores sociale medier og dialogen med vores kunder.
En hverdag i et ungt, ambitiøst og kreativt team.
Høj grad af ansvar, frihed og mulighed for at tage initiativ.
Mulighed for at udvikle dig inden for customer relations, community, content og social media.
Praktisk information
Arbejdssted: Nydamsvej 2, 8362 Hørning.
Arbejdstid: 8–16 eller 9–17.
Opstart: Efter aftale.
Interesseret?
Kontakt Headhunter Brian Rasmussen direkte for en fortrolig samtale
om stillingen.